Vores LOOP Model

Loop Model

Tema 

Vi arbejder med kreative udtryksformer fordi at emnet lægger os alle nær. Grunden til dette, er fordi vi alle har hver vores måde at udfolde os kreativt på. Disse forskelligheder er spændende at arbejde med og stille spørgsmål til. Vi valgte temaet på baggrund af vores interesser, men vi havde dengang også fokus på at det faktisk ikke var noget man så tit skrev om. Dette så vi som en spændende udfordring, der gav os mod på at lære noget nyt i takt med at man udforskede noget kendt. Vi finder det også interessant at se hvordan vores målgruppe udtrykker sig igennem kreativiteten. I vores gruppe har vi fundet ud af at vores forskelligheder, skaber forskellige kreative udtryk. Dette stiller vi os undersøgende overfor. Vi er nysgerrige på, om indskolingens målgruppe har samme tilgang til kreative projekter som os eller om der kommer et helt andet udtryk fra dem. Vi stiller os undrende overfor hvorfor vi ikke bruger fantasien mere i hverdagen, da vi allerede har teorier i dag, der fortæller hvor vigtigt fantasien er for læringen.

Teknik 

vi skal arbejde med medier, har vi valgt at lave en blog. På bloggen skal der arbejdes online med video, lyd og billeder. Disse optagelser, lyd og billeder skal repræsentere processerne som SFO’en laver samt den historie vi sammen optager og laver. Vores udlæg fra filmen vil hovedsaligt tage udgangspunkt i greenscreen optagelser, igennem programmet Veescope Live, hvor vores hovedperson vil tage på eventyr i et eventyrland. Vi har også reflekteret over hvorfor der er sket en stor mindskning af de kreative fag på adskillige uddannelser. Vi har set på Friedrich Fröbel som teoretiker. Trine Vinther Larsen nævner i hendes artikel for BUPL, “Hovedsagen for Fröbel er aktiviteter med udviklende beskæftigelsesmaterialer i relativ frihed og en forståelse for børn og deres behov.” (Vinther Larsen, 2016). Det som hun nævner her, passer godt ind i måden vi vil have børnenes æstetiske frirum til at være. Vi udvikler beskæftigelsesmateriale som eleverne skal arbejde med i relativ frihed, altså inden for de få rammer vi sætter dem. Derudover har vi set på modellen “Den kreative, skabende proces” (Austring & Sørensen, 2006). Modellen fortæller os hvordan en fantasi bliver til et kreativt produkt og dernæst til et medie. Dette er noget vi særdeles gerne vil bruge i vores samskabelse. Som modellen forklarer, skal en impuls starte fantasien, som i vores samskabelse er vores første indspil. Ud fra vores indspil skabes der derved fantasi som vi formoder, at eleverne har evnen til at omsætte deres fantasi til kreativitet. Når de så har omsat fantasien til kreativitet, ønsker vi at de filmer og sender os et kreativt produkt som skal fungere som mediet i denne model.

Æstetik og kreativitet 

Vi har tænkt os at lave et eventyrland. Vores eventyrland skal hedde NipNapland, hvor man følger vores eventyrer, Nippo, som skal vandre hjem. Nippo støder på et problem tidligt i historien, hvor hun mister sin kreativitet. Dette er et stort problem i NipNapland, da man skal bruge sin kreativitet til at komme hjem. Nippo støder undervejs på 3 problemer som hun skal bruge hjælp til at overkomme. Det er under disse problemer vi opsætter for SFO-børnene at vi gerne vil have dem til at være aktivt deltagende. Her skal de fungere som Nippos kreativitet. Det fungerer på den måde at Nippo har en taske/pose, som hun kigger ned i. Nede i Tasken/posen vil alle de ideer, som eleverne kommer på, ligge. Derfor er det vigtigt at eleverne har mange kreative og forskellige løsninger på problemet. Ud fra de mange kreative forslag, som vi håber på at få, vil Nippo vælge en af dem og udfører den for at overkomme problematikken. Vi opfordrer til at man kan bruge flere kreative udtryksformer, såsom rollespil, billedkunst, dans, sang eller en helt anden kreativ form for udfoldelse.

Ramme 

Vi arbejder på en greenscreen som tillader os at arbejde med vores egne kroppe i et virtuelt univers, altså vores NipNapland. Til at filme vil vi bruge en Ipad og kostumer som vi selv medbringer. Vi bruger kostumer til at gøre det nemmere for eleverne at sætte sig ind i det univers vi gerne vil bygge. På samme tid vil vi benytte skuespil til at agere kropslig kulturformidler, som understøtter deres gåpåmod. På den måde kan vi også vise vores glæde og engagement for denne samskabelsesproces (Sandholm, 2012). Gennem vores videoer til eleverne henviser vi til hvornår vi skal bruge deres kreativitet, men vi bestemmer ikke måden de skal løse problemet på. Derimod lader vi eleverne udfolde sig på den måde der inspirerer dem, for at vi ikke sætter en stopper for deres kreative proces. Folkeskolerne er underlagt databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens regler omkring deling af personoplysninger, derunder film. Da vi gerne vil have at Birgitte sender film af børnene som vi kan redigere og sætte ind i vores produkt, er vi derfor underlagt lovgivning i form af samtykke(datalovgivning). Derudover skal vi også have fokus på folkeskoleloven og FN’s børnekonvention så vi ikke overtræder børnenes rettigheder (Folkeskoleloven, 2019) (Børnekonventionen FN, 1992).

Kultur 

I vores samskabelse har vi drøftet hvilke rammer vi vil opsætte for SFO’en. En ting vi drøftede meget, er hvordan kontaktpersonen skal indvirke i det færdige produkt. Dertil vil vi gerne at kontaktpersonen virker som en støttende faktor som passivt hjælper, der hvor børnene har brug for det. Vi vil derfor gerne have en kontaktperson som hjælper med stemning, engagement og understøtter børnene i deres ideer. Vi opfordrer til at hun arbejder med teorien omkring at arbejde ved siden af børnene, så man tager udgangspunkt i børnenes perspektiv og udfordringer, og på den måde forholder sig til de konkrete problematikker vi stiller dem. Dertil skal vi have dem til at indse hvor vigtigt den kreative tænkning er i dagligdagen.

Litteraturliste 

Austring, B. D., & Sørensen, M., f. 1955-01-13. (2006). Æstetik og uddannelses tænkning. Rikke Posborg, Esben Jerlang. Æstetik og læring: Grundbog om æstetiske læreprocesser, (side 238-269) 

Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. November 1989 om Barnets Rettigheder (* 1), Pub. L. No. BKI nr 6 (1992). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837 

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen1), Pub. L. No. LBK nr 823 (2019). 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209946#id022b0e44-841e-4caf9378-363beeaf94c1 

Sandholm, G. (2012). Pædagogen som kropslig kulturformidler via pædagogisk idræt. I J. A. Barenholdt, G. Bendix, H. S. Blangsted, B. Brøndsted, U. Gottschalck, C. H. Jensen, et al., & T. Christensen (Red.), Pædagogisk idræt - i vuggestue og børnehave (s. 13 - 27). Frederikshavn: Dafolo. 

Vinther Larsen, Trine. (25. marts, 2016) Forsker: Leg er børns kilde til læring. Hentet d. 08-01-2020, fra: https://bupl.dk/artikel/forsker-legen-boerns-kilde-laering/